Danmarks Veteranknallerttur – 21. august 2027
Danmarks Veteranknallerttur køres lørdag den 21. august 2027 med start i Ringsted.
Turen er inspireret af den svenske måde at køre veteranknallerttur på: Der er ingen forkører og ingen lang samlet række. Deltagerne kører deres egen tur i turen og bestemmer selv, hvem de vil følges med og i hvilket tempo.
Ruten bliver cirka 85 km gennem skovrigt og kuperet terræn på Midtsjælland og bliver afmærket hele vejen med pile i rabatten.
Sådan foregår turen
Man kan følges med sin klub, sine venner eller slå følge med andre undervejs. Der bliver omkring fem bemandede pausesteder på ruten, hvor der kan købes øl og sodavand. Man er også velkommen til at holde sine egne pauser og fortsætte på den afmærkede rute, når man har lyst.
Deltagerne får adgang til den detaljerede rute elektronisk, og der vil være et servicenummer åbent på dagen.
Start og indtjekning
Startområdet er ved parkeringspladsen ved det gamle slagteri i Ringsted.
Indtjekning åbner kl. 07.00. Der vil være morgenbrød samt kaffe eller te.
Starten går kl. 09.30. Deltagerne sendes afsted cirka 20 ad gangen med omkring to minutters mellemrum.
Hvem kan deltage?
Turen er for veteranknallerter fra før 1996. Vi opfordrer naturligvis alle deltagere til at følge færdselsloven.
Hjælp på ruten
Kl. 15.00 sender arrangørerne et fejeblad ud på ruten for at hjælpe eventuelle nødstedte deltagere, som ikke selv har fået klaret problemerne i løbet af dagen. Turen afsluttes, når fejebladet er tilbage ved startområdet.
Parkering
Parkering af bil og trailer sker på eget ansvar. Vis hensyn til indkørsler, private parkeringspladser og de omkringliggende områder. Mere information om parkering følger tættere på turen.
Aktuel pris: 75,00 kr. pr. deltager – inkl. turmærke
Tilmeld dig tidligt og få den bedste pris – turmærke inkluderet.Billetter
Tilmelding – Danmarks Veteranknallerttur – 21. august 2027
21. august 2027 · Ringsted · ca. 85 km · Aktuel pris: 75,00 kr. pr. deltager – inkl. turmærke · Tilmeld dig tidligt og få den bedste pris – turmærke inkluderet.